KEY Visit Efterår 2017

Key besøger NEL i Lind

Lokal virksomhed med globalt potentiale

Tirsdag den 31. oktober 2017 •  kl. 17.00 - 19.30  •  Nel Hydrogen A/S (tidligere H2Logic) •  Industriparken 34B •  7400 Herning

På efterårets KEY Visit fik vi en unik mulighed for at komme helt tæt på det tidligere H2Logic, da vi besøgte virksomheden Nel Hydrogen A/S. Her fik vi et utrolig interessant og spændende indlæg fra Senior Vice President Jacob Krogsgaard fra Nel Hydrogen A/S der på levende vis smittede os med hans positive ildsjæleenergi og entusiasme for omstilling og implementering af brint til transport. Vi fik også fortællingen fra ”iværksætterdrøm til vækstvirksomhed”.

Som pioner på brintområdet i Danmark har virksomheden siden sin opstart i 2003 været båret frem af ”grønne” ildsjæle. Ud over at producere brintstationer til biler er der også et intensivt fokus på, hvordan man kan producere brint ud fra vedvarende energi.

Nel Hydrogen A/S beskæftiger i dag 75 medarbejdere og har i fremtidsplanerne for virksomheden forventninger om på sigt at skabe flere hundrede arbejdspladser.

Besøget sluttede af med en rundvisning på både deres nuværende lokation og dernæst kørte vi til deres nye domicil. Her blev der også mulighed for os at prøve at køre en brintbil.

Et rigtig spændende besøg hos en lokal virksomhed med et produkt, som gør en forskel globalt.

Billeder fra netværksmødet er på vej