KEY Visit efterår 2018

Danske småkager til hele verden
- International virksomhed med lokale rødder

Onsdag den 31. oktober 2018  •  kl. 16.45 - 19.30  •  Kelsen group A/S  •  Bredgade 37  •  8766 Nr. Snede

KEY Networking blev inviteret indenfor hos virksomheden Kelsen Group A/S i Nørre Snede, der er verdenskendt for sine småkager – også kaldet butter cookies.

 

Under besøget fik vi lov at opleve den imponerende produktion af bl.a. butter cookies, helt fra dejen blev lavet, færdige småkagerne sættes i dåser, den omfattende kvalitetskontrol – for til sidst at se de færdigpakkede cookies klar til forsendelse til hele verden.

 

Supply Chain Director Tove Kjeldsen gav os efterfølgende et spændende og ærligt indblik i Kelsen Group A/S. Virksomheden blev grundlagt i 1933 som et mindre familiebageri i Nørre Snede, men har i dag ca. 400 medarbejdere og producerer og sælger omkring 25.000 tons cookies om året fra to moderne bagerier i Danmark. I dag er de datterselskab af den amerikanske fødevarekoncern Campbell Soup Company USA, og har i løbet af de seneste år oplevet stor vækst.

 

Vi fik også indblik i hvor stort et brand deres produkter er i udlandet – herunder bl.a. Kina hvor produkterne har ekstra høj status.

 

Under besøget blev der netværket på både rundvisningen og over sandwich og nybagte småkager. Denne aften kunne vi tilmed byde 7 nye medlemmer velkommen i KEY Networking.